Damn good wine for a Wednesday

Det måtte jo ske før eller siden. Sidst var forøvrigt knap 10 år siden . Da gik det kraftigt udover nogle flasker "supertoscanere" som desværre lå det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Men fruen og hendes veninder synes godt nok vinen smagte godt- og så var det kun vin med Igt påskrift. Man skal ikke græde over spildt mælk , og vin er jo trods alt produceret for at blive drukket på et eller andet tidspunkt, men der er dog taget forholdsregler så en god flaske ikke lige pludselig dukker uventet op til onsdags frikadellen. Men ingen er fuldkommen, hvilket jo så blev demonstreret forleden dag. På bordet stod en åben Claus Preisinger, Pinot Noir 2006. Den østrigske kasse fra Sebastians butik (osterreich.dk ) var desværre ikke stillet særlig langt væk. Til gengæld kan jeg så benytte lejligheden til at fremhæve at Østrigsk vin på alle måder er langt fremme. Skandalen med kølervæske år tilbage blev simpelthen anstødsstenen til et kvalitetsfremstød uden lige i alpenationen. Unge progressive producenter med egne ideer om hvordan vin skal fremstilles, men samtidig med forankring i en tusind år gammel tradition. Det er fortsat traditionelle østrigske druer som Grüner Veltiner, Blaufränkrisch, Sankt Laurentius blandet med internationale druer som Pinot Noir, Chardonnay og Riesling ( yes..)

Udover Preislinger så læg mærke til navne som Moric, Loimer, Arndorfer og Fidesser.

Claus Preislinger er en ung biodynamisk producent i Burgenland (Neusiedlersee). Og selvom han kun er midt i 20 - erne, så har han fundet fidussen; nemlig at hjælpe naturen uden ret megen indgriben. Pinot Noir 2006 fremstår sådan en almindelig kedelig onsdag som et brag af en vin. Fine viol dufte og mineralitet. Smagen med underliggende streng syre som gør hele forskellen. Komplekse aromaer og hele tiden nye nuancer. Frankrig pas på.

Jeg tror desværre 06 er udsolgt, da der kun laves få flasker, men årgang 07 kan stadig fåes på Esplanaden.

En tak til Anders på Aamanns for at have introduceret denne vin.

( og ja- jeg har lagt resten af kassen på plads - herunder 2 fl. PN o6 fra Preislinger)

Moric og Preisinger- Østrigsk rødvin i topklasse

De 4 Champagne musketerer

Forleden torsdag var jeg indbudt til sammenkomst i Petillant. Den nærmere anledning var introduktionen af Mie og Mads Rudolfs bog om champagne; Champagnebibelen. Jeg skal ikke tolke titlen, men kun anbefale den stort hvis man bare har en lille smule interesse i at vide lidt om de vinbønder der for tiden producerer champagne med ærlighed , individualitet, nogle økologiske- andre på vej , atter andre biodynamiske inspireret af Rudolf Steiner, men under alle omstændigheder vinbønder der laver unikke vine.

For at krydre begivenheden var et par af de allerbedste vinbønder inviteret til København for at servere deres vine. Så alt i alt; kræs for enhver champagne freak.

Stemningen var tæt og god i det lille Østerbro kælderlokale og bedst af alt havde man mulighed for at få en god snak med producenterne på tomandshånd. De vil så gerne fortælle og når de mærker man har en oprigtig interesse i området, så kan snakken hurtig udvikle sig. Som dansker kan man godt overraskes over, at der fortsat findes franskmænd som ikke mestrer det engelske sprog så godt. Der er ingen vej udenom, hvis du virkelig vil ind på livet af vinbønderne så lær fransk. ( Det gælder også for undertegnede...) Én af dem som jeg fik en dejlig lang snak med (på engelsk) var Bertrand Gutherot fra Vouette et Sorbée.( Vouette og Sorbée har navn efter de 2 parceller som Bertrand arvede) Charmerende, vittig og sympatisk som en engelsk adelsmand og med et ret ukompliceret forhold til sine vine. Iøvrigt i tiderne morgen opfordret af Anselme Selosses til at lave sin vin selv. Jeg har tidligere smagt en del af hans vine med stor velbehag så det faldt mig ikke svært at snakke med . Jeg endte da også med at blive inviteret til champagnehøst september 2010. ( Jeg ved det er et billigt trick, men jeg vælger at tro at han mener det).

David Leclapart var noget sværere at komme ind på livet af . Manden fra det blå hus i Trépail som laver mineralsk vin så englene synger virker lidt genert, som måske kun dækker over at han ikke helt har vænnet sig til at han er en af verdensstjernerne. Men biodynamisk champagne det kan han altså finde ud af. Ingen tvivl om at Rudolf Steiner ligger på natbordet. Men han er underfundig og helt klart et bekendtskab værd, selvom samtalen skal foregå på fransk. Se lige hans inskription i min bog. "Amateur" og "Artiste" er navne på nogle af hans vine. Hvilken biodynamisk energi.

Endelig fik jeg lov at snakke lidt med Vincent Laval ( Georges Laval) Høj grinende mand som så ud til at være tilfreds med livet. Og hvorfor skulle han ikke være det ? Allerede i 1971 omlagde familien Laval deres knap 3 ha. marker i Cumiéres til økologisk brug. Nu mange år senere høster Vincent familiens forudsigelighed. Var der nogen der sagde rettidig omhu ?

Jacques Beuafort kan siges at tilhøre samme skuffe. Begyndte også for en generation siden at omlægge sine hektar. Er til gengæld kendt for at dyrke det sødladne, hvilket sønnike Amaury fik lov til at demonstrere med en semi sec 1995 med 35 gram dosage. Om man kunne smage det ? Jeg havde aldrig gætte på så høj dosage. Kraftig vild vin med kalk og sødme- men 35 gram? no way.

Vinene var denne aften ikke i højsædet, men der var bl.a. smagsprøver på:

L´Artiste 2005; Amateur 2006 ( Leclaparte) Rose ; semi sec 1995 ( Beaufort) Fidèle NV ( Vouette et Sorbée) Brut nature 2002 ( Georges Laval).

4 Champagne musketerer, her i flaskeform - til senere nydelse !

Champagnebibelen udgives af forlaget Bianco Luno

Leclaparte og G.Laval forhandles af Petillant

Vouette et Sorbée af Norma vin

Beaufort forhandles af Krone Vin

Undskyld tjener der er prop i min vin

Selv en vin fra en af de bedste kan være ramt af propsyge - øv.

Enten har jeg været mere end almindelig uheldig eller også har jeg smagt en del vin de seneste måneder. Under alle omstændigheder har jeg i utalt grad vært udsat for propsyge. Det er desværre ikke noget der kun rammer de almindelige hverdagsvine, men de højere luftlag kan også komme under beskydning. Således en flaske fra mesteren selv ; Selosse Brut 1998, hvor der både var en fejl på vinen men også lidt propsyge, dels ved en nylig af holdt smagning af Milkulskis Meursault enkeltvine i 4 årgange, hvor 2 ud af 12 flasker led af denne sygdom . Heldigvis havde Tom Brandis været forudseende og havde medbragt reserve flasker, hvilket vidner om at man i vinbranchen er ret bekendt med dette fænomen. Helt så heldig kan man ikke altid være hvis en ældre flaske fra den hjemlige vinkælderen skulle være så fræk at udvise denne adfærd. Og endelig var Ata Rangi - top pinot noir fra New Zealand, ovenikøbet hjembragt fra vingården ramt. Flere af mine italienske hverdagsvine har også været inficeret og da jeg forleden kom hjem fra et sent møde og min kone havde trukket en flaske op som var dårlig af propsyge, var det ikke uden en vis stolthed at jeg kunne konstatere at hun havde ret.

Muggen kælderlugt, våd papkasse, jordslået vasketøj eller gammel karklud er nogle af de udtryk der bruges til at karakterisere en vin, hvis den er ramt af propsyge.

Duften er så karakteristisk at man ikke er i tvivl når den er fremtrædende, problemet er straks større når proplugten er mere diskret;ofte visende sig ved manglende friskhed og frugtighed- noget man først rigtig bemærker når den næste gode flaske kommer på bordet. Jeg er ikke i tvivl om at der er drukket mange flasker som har været "flade" og som har lidt af propsyge i let grad. Næste gang du er tvivl, så prøv en anden flaske, hvis du er så heldig at have flere flasker af samme slags. Den vil næsten med sikkerhed være i orden- og husk så at bytte den dårlige flaske hos din vinhandler, som uden diskussion tager den tilbage.

Propsyge skyldtes ikke den smule korkprop der ved en lidt uheldig gang proptrækkeri kan ende i glasset , men stoffet TCA ( Trikloranisol). TCA dannes af mikro organismer ud fra fenoler fra korkegens bark og er faktisk et naturligt forsvarsstof. Den umiddelbare løsning kunne være at erstatte kork med andre materialer, men da korkentusiasterne hævder at TCA også kan findes i tanke og røranlæg , ja selv i papkasser , er der foreløbig lang vej endnu til flasker uden propsyge.

Til gengæld er der ikke meget romantik i luften, når den udvalgte flaske åbnes med den metalliske lyd fra skruelåget. Men venner sådan bliver det (måske ?) i fremiden.

Kork, her i form af de sørgelige rester fra gode champagner , har været brugt i mange hundrede år . Stammer fra korkegens ( Quersus suber) tykke bark. Næsten uigennemtrængelig med enestående elasticitet og lang levetid i op il 50 år. Men desværre ikke altid perfekt.

REE -as bye-SHAHS

Forstil dig et stykke Irland, som tilfældigvis var til overs da vor Herre sad og fordelte brikkerne , placeret i et noget varmere klima, men dog så yderligt at det ikke dominerer for meget. Det er måske ikke en hel retfærdig beskrivelse af Galicien , der mest nordvestlige hjørne af Spanien, men helt ved siden af er det nu ikke alligevel. Naturen er rå og smuk og så regner det en del.

I min sommerferie har jeg nu bl.a. nydt godt af den Galliciske gæstfrihed. Masser af frisk fisk og skaldyr og dertil rigelig med gode Rias Baixas vine. Rias Baixas betyder de " lavtliggende flodmundinger" og er et Spaniens bedste hvidvins områder, nogle vil mene det bedste. Lavtliggende forståes i denne betydning i den sydlige del af Gallicien, faktisk helt ned til grænsen mod Portugal. De fleste marker ligger ganske tæt ved kysten og det er derfor oplagt at kombinere vinsmagning med en tur på stranden, som forøvrigt er nogle af Spaniens flotteste. Vandet er koldt som en god dag ved Vesterhavet , men vær beredt på at bølgerne har fået et noget længere tilløb.

Albarino druen er Konge af Rias Baixas. En drue som giver vinen en syre og friskhed kombineret med dejlige frugt og blomsteraromaer som minder om en blanding af Riesling og Sancerre, men dog er sin egen.

Men det er ikke noget let sag at dyrke vin under disse forhold, vejret er konstant en trussel og kan hurtig give anledning til bl.a. råd. Det er dog ikke noget der afskrækker vinbønderne, så siden 1998 hvor Rias Baixas fik sin egen appellation er antallet af vinproducenter gradvis steget til omkring 200.

Knap så mange fik vi smagt under vores rundtur, men dog nok til en stærk anbefaling, hvis man skulle falde over en flaske. Desværre ligger prisen ofte på den forkerte side af 100,- kr så Rias Baixas skal konkurrere med vin fra en del kendte områder. Men hvo intet vover, intet vinder.

Adios.

Kort over det nordvestlige Spanien. Som man kan se er Santiago ikke helt korrekt placeret, men det har nok mindre interesse eftersom det ikke drejer sig om en pilgrimstur.

Vino fino- når det halve kunne være nok.

"Jerez, worthy of a visit to see its cellars and taste its wine"

Sådan anbefaler vores berømte digter H.C. Andersen et besøg til Jerez de Frontera i hans rejsebog til Spanien (1862) hvor han reflekterer over sin rejse fra Barcelona til Cadiz. Flere gange i bogen nævner han Xeres som på det tidspunkt også bliver drukket af smalle glas i små taverner fra Granada og vestover.

Anbefalingen slog aldrig rigtig igennem . Sherry , som englændere døbte den ,da Jerez stor set er umuligt at udtale og i hvert fald ikke hvis en vin skal sælges i større mængder, blev i en periode en betinget succes. Også i Danmark, mest kendt for de søde vine. Sød Sherry og Maderia var en gang de foretrukne dessertvine ved familie højtiderne. Sådan er det ikke mere og det totale sherry salg har i mange år ligget ret lavt. Heldigvis er tallet på vej op samtidig med at kvaliteten og udbuddet er blevet forbedret betydeligt, således at man i dagens marked kan få gode kvalitets sherry både indenfor de tørre ( Fino, Manzanilla) og de søde ( Olorosso, Amontillado, Pedro Ximenez) .

På den nyligt afholdt Spanske Vinmesse i Politiken hus ( 22/8) deltog jeg i en smagning og demonstration af de forskellige typer sherry. Sherry har i mange år været en af mine små favoritter. Når man først har siddet med udsigt over vandet eller bjergene i det sydvestlige Spanien og varmen fra Afrika har besluttet sig til at drøne nordover, så findes der næppe bedre end en kold fino og lidt saltede mandler eller lidt Manchego. Det ved spanierne og nu skal resten af verden overbevises. ( Jeg er som sagt omvendt for flere år siden).

Det er kun et lille problem for så vidt angår fino/ manzanilla; de skal serveres hammer friske.

Når først flasken, som gerne skal være nylig aftappet, er åbnet så holder vinen ikke længe. Det generelle råd er max. en uge, men så har man også strakt sig langt. Men hvordan sikrer man sig at flasken er nylig aftappet og i hvert fald er blevet opbevaret korrekt indtil salg ? En del er begyndt at komme koder på flaskerne , hvis der skulle være nysgerrige kunder, men for det meste har man ikke en kinamands chance og må bero sig på vinhandlerens oplysninger. Endelig og det er hovedpointen: Hvorfor bliver der ikke udbudt og solgt noget mere tør sherry på halvflaske ?

Når jeg tænker på hvor stor smagsforskel der kan være på en frisk nylig aftappet fino og så den oplevelse som de fleste tilbydes , så må jeg undres..

Jeg har videregivet min undren til Angela de la Rosa som står for PR for food & Wine på den spanske ambassade.

PS : Angela var forøvrigt så venlig at forære mig nogle generiske flasker til smagning, desværre var de åbne, så gæt hvad vi har drukket i ugens løb?

Yderligere information: sherrybodega.dk eller sherrylounge.dk

Henri eller bare H ?

Hver generation skal sætte sit præg på udviklingen, og Champagne er ingen undtagelse. Vi kom mere eller mindre tilfældigt forbi Champagnehuset Henri Goutorbe i Aÿ. Aftenen forinden havde vi smagt et par flasker på Cave de Champagne efter anbefaling fra tjeneren. Blanc de Blanc fra Tommard (Mareuil s/Aÿ) og en pinotbaseret udgave fra R. Pouillon (Chuissy).Inden vores aftale kl. 14.00 havde vi derfor besluttet os at køre en lille tur for at finde disse vinhuse og smage lidt mere.
Det vrimler imidlertid med gode huse og derfor blev turen en anden.
Goutorbe er et af de huse som Theirry Thiese har udvalgt for den amerikanske vinimportør Mikael Skumnik. Så da vi tilfældigt kom forbi i det smukke Aÿ og så at der var åbent lod vi os friste. Madame var hjemme og var villig til en længere snak omkring vinene. Svigerfar Henri faldt væk sidste år og fremover vil vinene derfor kun være navngivet H. Goutorbe. ( hvorfra fik jeg fornemmelsen af payback time ??)
Vi smagte lidt "tradition" og bestilte en række af de bedre flasker til smagning under hjemlige forhold. Men inden vi fik flaskerne tilbød Madame en rundvisning, idet et amerikansk par var dukket op til aftalt rundvisning. En masse amerikanere bliver tiltrukket af områdets natur og vine, og vi mødte flere som hver år vender tilbage til enten Champagne eller et andet fransk vin område. Det er dog begrænset hvad de kan slæbe med hjem, men en oplevelse rigere kan også gøre det. I øvrigt fandt vi ud af at der er ret konservative love i USA hvad angår import og distribution af af vine. Importør og distributør skal være adskilt og der skal være forskellige distributører svarende til forskelige stater. Det lyder ret besværligt og ret fordyrende, men trods dette synes champagne i hvert ikke at være dyrere i USA end i Danmark !! Rundvisningen gav indtryk af et moderne familie foretagende. Den gamle presse er skiftet ud med membranpresse og flaskerne vendes automatik i gyropallets. Den menneskelige faktor er den dyreste og skal derfor begrænses, hvis der skal tjenes penge og konkurrenceevnen bevares. Vinavl er på den måde ikke så forskellig fra anden business.

Økologi og biodynamik har endnu ikke vundet helt indpas men sønnen Fabrice Goutorbe er en af de sytten medlemmer af organistaionen " Terres et Vins de Champagne" hvor netop disse begreber er i højsædet. Så mon ikke vi fremover kan forvente mere økologi og måske ligefrem biodynamiske aspekter i den fremtidige vinproduktion, og dermed også vine som smager lidt anderledes. ( ikke nødvendigvis bedre , men anderledes).
Familien har i alt 22 ha, bl.a. 10 ha i Aÿ. Overvejende pinot noir ( 70 %). Alle vinene gennemgår maloaktisk fermentation. På en måde gammeldags vine men efter sigende meget smagfulde.

Jeg vender tilbage når Goutorbe, Henri eller H skal smages under hjemlige forhold.

Dansk importør: AH Vinimport, Roskilde tlf: 46373745

Madame og jeg en tidlig mandag morgen..

Denne blog er den første rejsebeskrivelse ud af 5 fra en rejse til Champagneområdet i slutningen af juni 2009.

Palmer & Co ; Champagne fra Cooperativ

Foranlediget af en rosende omtale af  Sydsvenskans vinskribent Anders Fagerström blev denne flaske indkøbt i Systembolaget. Jeg er ikke fast læser af Sydsvenskan eller for den sags skyld af andre svenske avisers vinsider, men tilfældet ville at vi skulle købe billeder fra deres dækning af en sportbegivenhed, og derfor opstod forbindelsen. I øvrigt er svenskere langt mere optaget og interesseret i at smage Champagne. Der drikkes en del mere Champagne per indbygger hinsidans end på denne side af sundet og så er priserne betydelige venligere mod husholdningspungen. Regn roligt med 25-30 % rabat, dog kan alle mærker ikke fåes i alle varianter.

Palmer & Co er noget så usædvanligt som et stort cooperativ i Reims. ( C-M) . Startet lige efter krigen i Avize og flyttede 1959 til Reims hvor det lykkedes at få adgang til store underjordiske kældre og grotter. 1967 ændrede man navn til Societé Coopérative de Productuers des Grands Terroirs de la Champagne, bedre kendt som Palmer & Co.( og tak for det !) 310 dyrkere leverer fra 450 ha fordelt på 40 cru. 

I Sverige er de hel vilde med denne champagne. Gang på gang bliver det kåret som et godt fund og selv Richard Julien skriver i sin seneste Champagne guide at champagner fra Palmer & Co er "good value for money".

Palmer & Co, Brut 2002, Blanc de Blanc. (C-M)

Gæring på ståltank, fuld malolaktisk fermentation og lagring i 5 år førend degorgering.

Duften meget frisk med solmodne frugter, citrus og nødder/briocher i mindre grad.

Smagen fyldig, men super frisk , citrus og mineralitet. Virker meget ung men velkomponeret.

Kan godt tilslutte mig svenskernes begejstring.

NB: 2002 årgangen er i mellemtiden udskiftet med årgang 2004 til en pris der modsvarer 200,- dkr.

Dansk importør: Vintjeneren

 

 

   

    

Muscadet Sevres et Maine, sur lie; En dag på stranden.

Sommeren skriger på karakterfulde hvidvine, der kan ledsage alt godt fra havet. For 20 år siden da Frankrig stod for ca 2/3 af al vinimport var der stort set ingen tvivl. Vine fra Loire og i særdeleshed fra den vestlige del omkring Nantes; Muscadet fra Sevres et Maine. Situationen er en anden idag, hvor Frankrigs andel er faldet til helt andre lave procenter. Det gør nu ikke vinene fra Loire mindre egnet, men måske lidt sværere at finde. Muscadetvinene laves ikke på druen Muscat men på Melon de Bourgogne som trives godt på de sandede jorde ved Loireflodens udmunding. Når vinene er bedst er der æble, pære, kiwi - blandet med en rig havduft og citrus. En slags havets Riesling eller "en dag på stranden " og det er jo slet ikke så dårligt at bevare den stemning på flaske. Generelt skal de drikkes unge, men de bedste opnår en fedme og eksotiske undertoner med flere år på bagen. Kig efter " sur lie" udgaverne hvilket vil sige, at vinen efter gæringen har fået lov at ligge og modne på bundfaldet af gærceller etc. Dette giver vinen en ekstra dimension af smagsstofferne i bundfaldet. 

Og så er der lige prisen som gør denne vin til sommerens vinder. Rigtige gode eksempler kan fåes fra 75.-kr og nedefter.

Eneste anke kan være at vinene skriger på østers eller andre skaldyr, men den risiko er vel værd at tage. 

Gadais Pére et Fils 2008 / Grand Morton Gobin 2007

Oversigt Vestlige del af Loire

Sommer

Frokost ved Trépail

Der har været en lille pause i blog skriveriet. Arbejdstravlhed og en masse familebegivenheder har lagt beslag på tiden. Det er vilkårene som jeg må leve med . Til gengæld er der masser af indlæg på vej. Lige hjemkommet fra 4 dage i Champagneområdet er det svært ikke at være i godt humør og når sommeren samtidig har besluttet sig at vise sig fra sin bedste side er livet ikke det værste man har. 

Nyd sommeren og husk at der altid er en god lejlighed til at drikke champagne..

Vinmarker ved Vertus

Fredagsbobler # 7 "Entre Ciel et Terre"

En speciel champagne til en speciel dag. En årsdag skulle fejres og hvad var mere naturligt end at drikke god årgangs champagne. Det blev det så ikke til alligevel. I stedet valgte jeg en champagne med en speciel etiket ! Og den har selvfølgelig en god historie. En historie om en kvinde i den mandsdominerede champagneland som qua sin søns sygdom fik indblik i Rudolf Steiner metoder og herefter valgte om at omlægge sit liv og champagne produktionen. Francoise Bedel bliver betegnet som en af pioneerne indenfor den biodynamiske dyrkningsmetode og siden 1998 har hun dyrket sin marker efter de af Rudolf Steiner angiven metoder. Derfor en etiket der ligner en mellemting mellem et 1700-tals gobelin og et godnatbillede med måne, sol og stjerner - og selvfølgelig druer.
Lidt over 8 ha. marker helt ude vestpå i området, nærmere bestemt Cruottes -sur Marne. Knap 80 % er beplantet med pinot meunier og der laves udover Vintage , en Reserve og 3 cuveer. "Dis, vin Secret" med normalt et meget stort indhold af PM, "Entre ciel et terre" og endelig "Comme autrefois" som er vinificeret på egefade og får 10 år i flaske.
"Dis, vin secret" og "Entre ciel et terre" tager udgangspunkt i forskellige undergrunds typer, dels kalksten, dels ler-kalk.
Selvom der ikke er tale om årgangsvine så er disse cuveer hovedsalig lavet af druer fra én årgang, et andet karakteristikum er som sagt den høje andel af PM og endelig får cuveerne meget lang tid på flaske før degorgering.

NV, Francoise Bedel "Entre Ciel et Terre" Brut Nature.
66% Meunier 34% Chardonnay. Hovedaglig druer fra 2001. Vinificeret
udelukkende på ståltanke.
Set i bagspejlet skulle jeg selvfølgelig have dekanteret denne champagne og lukket flaskens ånd ud med det samme. Skal være den første til at indrømme, at man kan blive klogere af champagne..
Gylden lidt mørk farve, rigelig med små bobler som altid er et godt tegn og skærper smagsløgene. Nødder og brød i duften og god anmassende mousse med først og fremmest saftig ananas i smagen . Drøj med god syre (æble og grape) og selvom der står brut nature virker den
overhovedet ikke knastør eller også er vi ved at vænne os til smagen .
Men den skal have tid for at udvikle sig. Jeg ved det fra andre sammenhænge: Tålmodighed belønner sig. Op på hesten igen.
Men vi er tilbage i den champagnegade som vi godt kan li´og det er
opmuntrende.

Jeg ved ikke om der er højere magter med i spillet men dagen efter at vi havde smagt denne strålende champagne fik jeg en indbydelse til at smage vin på en hellig søndag i pinsen. Skæbnen ville at jeg var hjemme, men ikke fik læst min mail. Og gæt lige hvem som gerne ville
skænke sin vin for mig : Francoise Bedel.

Så måske er der et eller andet sted mere "Mellem Himmel og Jord"

Dansk importør: Petillant

Den store hvide verden- prét a boire

Jeg er ikke i tvivl om at hvidvin bliver den store trend i løbet af de næste 5- 10 år, hvis det ikke allerede er sket. Om det ligefrem bliver en megatrend er nok mere usikkert. Danskerne elsker rødvin og det tager nok mindst en, og nok nærmere to generationer for at ændre den indstilling. Men uomtvistelig er det at hvidvins trenden er igang. De bedste restauranter har vidst- og vist - det i årevis og tyske og østriske hvidvine indgår på lige fod med store rødvine i enhver vinmenu.
Da salget af hvidvin ligger langt under salget af rødvin, kan det til tider være svært at finde de gode vine, men heldigvis er der en stor underskov af små importører som kan forsyne selv den mest kræsne gane.
Skal jeg ganske kort pege på nogle områder som ligger lige til højrebenet kunne det være: Norditalien, med vine fra provinserne: Alto Adige/Sydtirol og Friuli. Mange spanske områder,("Det grønne Spanien") med vine lavet på druerne verdejo og albarino er hver at gå efter. Loirevine som helhed. Prøv en halvsød frisk vin (af typen vin moelluex) til f.ex lidt stærk ost. Der er en stor produktion af gedeost i Loire, og vinene passer perfekt hertil. Ost og hvidvin er i det hele taget en rigtig god komposition, som jeg må komme tilbage til en anden gang.
Hvis vi bliver i Frankring kan hvidvine fra Rhone være en anderledes oplevelse. Vine lavet på druen voignier kan være fantastiske, med eksotiske frugter og syre og utrolig egnet som madvin. Og hvis vi let og elegant springer over alle de gode vine lavet på Chardonnay, fordi vi i første omgang smager vin efter ABC (anything but..) og lige i farten får nævnt et par gode østrigske vine på f.ex Grüner Veltiner, så når vi frem til kongendruen når det drejer sig om hvidvin; Riesling, riesling og riesling. Ikke bare den i slanke flasker fra Alsace, men rigtig tysk riesling fra Mosel, Saar, Ruwer, Rheingau, Nahe, Hessen and you name it. Det har været svært at overbevise danskerne om,  at der laves knaldgod vin hos vores nærmeste nabo mod syd, men nu synes der at være en bevægelse i gang. Glem alt om kedelige søde vine som Liebfraumilch og Zeller Schwarter Kat som vi bællede i os i vores ungdoms naivitet. Tysk riesling er hot, trendy og indtil videre virkelig value for money og så er det en glimrende vin til mad. (og de udelukker jo ikke, at den kan blive drukket på terrassen!) Hvis man ikke har begreb om hvor man skal starte så prøv at finde en Moselvin f.ex kabinet fra den gode årgang 2007. Den kan fåes fra en hund eller lige under. De gode producenters antal er stigende, så det kan ikke gå helt galt. Fritz Haag, Jos Jos Christoffel, Lieser, S.A. Prüm, er værd at kigge efter. 

I løbet af de næste måneder vil jeg smage mig igennem et udvalg af Riesling fra topåret 2007 og forhåbentlig kunne bidrage lidt mere til at gøre den store hvide verden mere interessant.

Importører f.ex: D.W.C -vin , Sigurd Müller, Atomvin, Domaine Brandis

 

    

Fredagsbobler # 6 André Clouet II

Denne uge er det igen André Clouet der skal smages. Deres indgangs champagne  NV hedder Grande Réserve og er i modsætning til Silver Brut tilsat en lille smule dosage, fortsat  tør men ikke ultra tør, hvilket gør den mere åben og tillokkende, når man nu ikke skal smage champagnen med mad. I mellemtiden er mysteriet omkring producerede flasker fra André Clouet nærmere en afsløring. En opringning til den danske importør Sigurd Müller Vinhandel  var nok til at fastslå, at den totale produktion er omkring 200.000 flasker og måske lidt over. En viden som formentlig ikke er ny for importøren og derfor måske ekstra pinlig at deres information ikke er rettet til for længe siden på deres hjemmeside. Jeg vil holde et lille øje med om det sker indenfor den nærmeste fremtid. Var ikke kvik nok i mælet til at spørge om vinificering .

Det skal nu ikke forstyrre billedet af Grande Reserve. Grande fordi vi stadig befinder os i Bouzy, en af de 17 landsbyer med marker klassificeret som 100 %. Det er stadigvæk ren pinot noir der er grundlag for denne standard champagne fra Clouet.

NV Grande Réserve Brut

Pæn korngylden farve, næsen meget floral og mere imødekommende end Silver Brut. Vinteræbler, blommer ,pærer og mineraler.  Udvikler nødder og chokolade efter et par  timer. Pæn uden at være prangende .

Nok André Clouet for denne gang.

Baptist Grangeon , Domaine de Cristia

En mand , et terroir og en stak udtryksfulde vine.
Forleden aften havde jeg den fornøjelse at møde Baptist Grangeon som var mødt op med en stak vine i forbindelse med en smagning arrangeret af The Wine Company.
Baptist er en rising star i Chateauneuf  de Pape (CdP eller Neuf) hvis han da ikke allerede kan kaldes en star. Desværre har jeg ikke tidligere haft mulighed for at smage hans vine i større sammenhæng. 

Det er den samme historie vi har hørt før. Den yngre generation overtager og i løbet af nogle år er produktionen forbedret væsentligt. Ligesom de fleste andre top producenter i CdP produceres udover den sædvanlige Tradition også to cuvéer, dels Renaissance  som han introducerede da han fik ansvaret for familiedomænet i år 2000. Stammer fra en lille parcel med 100 år gamle vinstokke. 60 % grenache, 30 % mourvedre og 10 % syrah. Dels Vieilles Vigne; 100 % grenache fra 70-80 år gamle vinstokke. 

Domainet ejer ca. 21 ha. ,hvoraf de 13 ha. er beliggende i CdP. Domainet drives efter økologiske principper. 

    

Hvad der slog mig ved denne smagning var ligheden mellem Baptist og
hans vine. Det var som om Baptist var er en del af terroirret !
Venlig, smilende , omhyggelig og stræbende men også funderet i
tradition. Og indimellem underfundig med små hemmeligheder.
Mit umiddelbare indtryk var stor sympati og glæde.

I CdP er der stor mulighed for at smage terroir i forbindelse med,
at man smager de forskellige appellationer.
Følgende vine fandt jer interessante- og som sagt alle vinene var
præget af noget gennemgående genkendeligt.
 

2005 Cristia Collection,Rhône Village, Rasteau (negociant vin): klart et trin op i forhold til de øvrige alm. Côte de Rhône vine. God vin til prisen. 

2007 Ch.d Pape, Tradition; 2007 har masser af frugt og smager faktisk pragtfuld nu. 
2001 Ch.d Pape, Tradition; ingen special cuvéer i denne årgang, Bedste Tradition og moden årgang.

2006 Cuvée Vieilles Vignes; sleeping beauty

2007 Cuvée Vieilels Vignes ; Topvin, aftenes bedste vin.

2004 Cuvée Renaissance ; meget rig frugt og syre. Rimelig åben.

2007 Cuvée Renaissance; Stor fed frugt.

Helt tilfældigt kom jeg til at sidde ved siden af en lidt ældre herre ( dvs. ældre end mig..) som viste sig at være Søren Gudiksen. Han har de seneste år udarbejdet en fantastisk hjemmeside om vinene fra området. Det er vel kun ordret respekt at sige til det. Besøg roligt hans hjemmeside . 

Fredagsbobler # 5 André Clouet

André Clouet er et mindre familiedrevet firma grundlagt i 1751 med hovedsæde i Bouzy. Producerer i alt ca. 65.000 flasker fra deres 9 ha. egne marker i Bouzy og Ambonnais. Der er lidt divergerede oplysinger idet Richard Juhlin i sin champagne guide oplyser at de producerer 200.000 fl. årligt. Clouet har ingen hjemmeside så det må stå til troende indtil stedet besøges.

Mange steder bliver det nævnt at André Clouets marker ligger lige op ad Bollingers parcel med upodede stokke som giver anledning til Bollinger RD. Men det må vist mere være et reklamegimmick, selvom unge Jean-Francois Clouet som nu er hovedansvarlig for produktionen forsøger at lave kraftige velsmagende vine. Det er en rimelig hemmelighed hvordan champagnen er lavet idet der ikke foreligger nogen oplysninger om degorgering tidspunkt, malolaktisk fermentation, lagringstid mm. Mon ikke familien Clouet skulle bevæge sig i nutiden i stedet for at holde fast i fortidens berømte meritter som konges bogtrykkere , kast for eksempel et blik på etiketten !

NV, André Clouet, Champagne Silver Brut nature.

100% PN, ingen dosage.

Gylden farve, små bobler. Virker en anelse lukket i det klassiske champagneglas med hint af hjemmebagt brød og grapefrugt tidlig på sæsonen. Smagen kraftig , tør klassisk pinot. Gensmagt 2 dage efter, Havde herefter åbnet sig noget med blødere grape, nødder og endnu mere brød og mineralitet.

Måske skal den have længere tid på flaske førend den er mere drikbar. Vi vover forsøget og  gemmer en flaske et års tid fra nu. Og for at give Clouet endnu en chance kommer en anden af hans flasker på smagning næste fredag. 

Dansk importør: Sigurd Müllers Vinhandel

Smager anmelderne den samme vin ?

I de store dagblade er der hver uge vin anmeldelser baseret på at diverse vinimportører / større supermarkedskæder sender vine ind til bedømmelse. Oftest vine som i samme uge eller ugen efter figurer som ugens tilbud eller lignende. Jeg kender ikke hel betingelser for at få denne ekstra reklame i aviserne "primetime", men har lagt mærke til at det oftest er de samme vinimportører, oftest de største kæder som er repræsenteret. Hel afhængig kan man vel næppe kalde det , men der er mange forbrugere som er glade for at få en bedømmelse af deres lokale supermarkeds vin og hvis vinen scorer toppoints er det lig med udsolgt vin dagen efter. De danske vin anmeldere kan næppe sammenlignes med vinverdenens store guruer ( Parker, Tanzer, Decanter, Winespectator., mm ) alene af den grund at disse smager vinene uafhængigt og opsøgende. Efter danske forhold er jeg ikke i tvivl om at dagbladsanmelderne har en rimelig stor effekt på hvad der bliver købt ind af vin. 
 

På den ene side er det lidt ensformigt at de samme vine bliver bedømt i de største dagblade i den samme uge, på den anden side giver det mulighed for at sammenligne. Ingen tvivl om at det i dag kræver en del af få lov til bedømme vin på bladenes regning og de fleste vinanmelderne har da også smagt vin igennem mange år eller været beskæftiget indenfor branchen, skrevet bøger mm. Det er med andre ord fagfolk med ganen og skrivetalentet i orden der får lov til at agere den gode smag uge efter uge. Det er derfor skægt at se når vandene skilles. 

Således i denne uge (19 )hvor vinen  Aigle Noir 2007, Gérard Bertrand ,Langeudoc var til smagning. "Hvad skal pinot i Languedoc" spurgte Politiken og gav 2/6. "Vellykket pinot fra varmt område" Berlingske med 5/6. Jyllandsposten havde set faren og gav 5/6 men var klar over at vinen bedømt udfra pinot karakter var til 2-3/6. Så vidt point, men kigger vi på smagekommentarerne, kan man godt komme i tvivl om anmelderne smager den samme vin. 

Så når nu de professionelle kan være meget uenige, så er det ingen skam at have sin egen mening om vinen selvom den er langt fra hvad der i øvrigt er konsensus om. Find ud af hvad det er ved vinen du kan li´og så dan din egen mening og referencer. Det vil være rigtigt sørgeligt hvis vores smag var den samme. Så skål for den forskellige smag. 

(Prøv selv Aigle Noir, 2 for en hund i din lokale Brugs , og se hvem du er mest enig med - god fornøjelse)   

     

Fredagsbobler # 4 Benôit Lahaye

Sommeren er over os og det er tid til at drikke champagne i det fri, det er dog endnu ikke sommer nok til at kaste sig over rosé udgaverne. Vi befinder os stadig i Montagne de Reims, nu i en af de berømte 17 vinbyer som har ret til Grand Cru benævnelse: Bouzy. Her finder vi en del champagnehuse ( A.Clouet, Vesselle, Bara, Barnaud), men byen er også kendt for at lave en af de bedste rødvine i champagneområdet. ( Bouzy rouge, Côteaux  Champenois). Vi befinder os i Pinot noir land. 

Benôit Lahaye ejer 4.5 ha og producerer 30.000 flasker årligt. Hele produktionsmetoden er nu lagt om til økologisk brug. 30 år gamle vinstokke med lavt udbytte. Delvis brug af fade og knap 20 % gennemgår malolaktisk fermentation. Ingen filtrering af vinen. 

 Benôit Lahaye, NV Brut Nature

90% PN 10%CH

Strågul- orange skær, vildt boblebad, nærmest som mindre geysere fra Island. Rød grapefrugt i starten . Eksploderer i munden med Granny Smith, syre sødme , minder om god Calvados fra Ch. Breuil, senere lidt vaniljepræg. Syre som en god Riesling. Flint , mineralitet. Meget velsmagende , straight og ren.

"Æblemos med vanilje" på den gode måde. 

Sommeren kan roligt komme an.

Dansk importør : petillant

De næste par uger vil vi smage fra Bouzy producenterne.

God 1.maj

Further bottle ageing will reward your patience

Indimellem kan vinkælderen bringe små overraskelser. Meningen med en vinkælder er jo lige præcis at vinene kan ligge og modne indtil vinen er på sit bedste. Oftest går det dog sådan at det er den sidste flaske der er den bedste ! Vin er jo ikke frimærker, men et landbrugsprodukt og kan derfor ikke opbevares til evig tid. ( Ok indrømmet, der er nogle vine som kan holde sig rigtig lang tid, men hvis vi ser bort fra de få flasker) Der går mange historier om vinsamlere som ikke har fået drukket deres vin i tide, men gået mere op i at samle end at drikke. Vinen til den "særlige lejlighed" som imidlertid aldrig dukkede op eller som man ikke ville servere for tante Oda og den øvrige familie. Min egen vinkælder startede med et par kasser i nogle køkkenskabe og voksede sig lidt større efterhånden som vi flyttede, dog aldrig større end jeg nogenlunde hele tiden har kunnet overskue den. Indrømmet , når man først bliver bidt af vin dillen så er det nemt hurtigt at købe alt for meget vin . Specielt i denne tid hvor den ene vinhandler er ved at falde over den anden med gode tilbud til dels afledt af finanskrisen.

For en del år siden fik jeg muligheden for at købe 2 kasser blandet australsk vin i forbindelse med en privat containersending fra Down Under. En stor del af vinene kendte jeg ikke ,og det er vel lidt af forklaringen på at den ene af kasserne har ligget hengemt en del år. Men nu er den fundet med en del vine fra begyndelsen af 90 erne. Vi må se om "tålmodigheden" belønnes.

Glenara Winery startede med at lave vin 1975 og bliver generelt bedømt af den australske vinskribent James Halliday til 3.5/5. Skulle være mest kendt for deres Riesling og deres kraftige og holdbare røde vine. Total produktion på ca. 5000 kasser. Vinene importeres ikke til Danmark. Og så skal vi ikke glemme at Glenara i mange år har været økologisk drevet.

2003 Glenara, shiraz, Adelaide Hills.                                

Fremtræder fuldstændig mørk næsten sort i glasset med kun antydsvis moden kant. Masser af modne bær, solbær, brombær lidt mint i duften, virker frisk uden marmelade, fornemmelse af fadlagring. Kraftig med en del alkohol ( 15%) men med modsvarende frugt.

På ingen måder "over the( Adelaide!) Hills".

Så her blev tålmodigheden belønnet.

Grower Champagne # 3 ; Vilmart -Vin og så champagne

Vilmart & Cie ; Champagne NV Grand Réserve , Premier Cru. Rilly de
Montagne.

I forbindelse med påsken havde jeg lejlighed til at smutte forbi den danske importør af Vilmart, Henrik Tachau Kristensen, 1010 vin, og erhverve mig nogle flasker.(en særlig tak til min GPS..) Det blev også til en kort snak om champagne og i særdeleshed om Vilmart.

Vilmart producerer ca. 100.000 flasker  fra 11 ha. omkring og i Rilly de Montagne. (Vi befinder os i, man fristes til at sige igen ; Montagne de Reims). Alle markerne er 1. Cru , men Laurent Champs som overtog styringen af Vilmart i 1990 og introducerede egetræsfade er en mester i kælderen, og derfor er disse vine også et meget godt eksempel på at det ikke kun er nok at have marker med god beliggenhed / klassifikation, men at det også kræver arbejde og omtanke  i kælderen. Vilmart er bl.a kendt for at lave nogle af de bedste champagner i de lidt "skæve " årgange. ( 91, 92,93 og 97)

Økologisk dyrkning og gæring på egetræsfade af forskellig størrelse og alder afhængig om der er tale om NV eller årgangs champagne. Alle vinene ligger 10 måneder på fad og der foretages bâtonnage ( omrøring)  for at opnå større aroma. Ingen malolaktisk fermentation,  ingen tilsætning af dosage. Lang gæring på flaske; minimum 3 år for NV og i hvertfald 6- 9 år for årgangs champagner.  

Selvom vi befinder os i Montagne de Reims, hvor der overvejende bliver dyrket Pinot Noir, så er det faktisk sådan at Vilmart har overvægt af Chardonnay ( 60 %) på sine marker. Det er kun i NV Grand Reserve at der er overvægt af Pinot Noir resten af porteføljen er karakteriseret ved et stort indhold af Chardonnay . 

Vilmarts marker er orienteret øst/ syd-øst og ligger lige ved foden af Montagne de Reims.

Da Laurent Champs introducerede nye egetræsfade for top cuveerne tilbage i 1990 er det værd at bemærke at det på det tidspunkt var meget usædvanligt af en mindre producent. Idag kunne man godt få det indtryk at man ikke kan lave god stor champagne uden at bruge egetræsfade !

Kunsten er ikke at få egetræet til at dominere for meget, samtidig med at vinen skal bevare sin friskhed. Ved at undgå den malolaktiske fermentation får man en friskere vin som kan "tåle" fadet. Hel billig er processen heller ikke. Et nyt egetræsfad på 225 liter står i ca 5000,-kr.

Laurent Champs har selv udtalt at først laver han vin og derefter laver han champagne; og man må jo give manden ret. Vilmarts champagner smager virkeligt dejligt selv når boblerne så småt er ved at forsvinde. I folkemunde går Vilmarts champagner da også under tilnavnet : " fattigmands Krug".

  

NV Grande Réserve ; 70 % PN 30 % CH degorgeret juni 2008. 

Fremtræder i glasset med let grønligt skær med et bombardement af fine små bobler. Citrus /lime duft, toastbrød, frisk syre næsten eucalyptus præg. Fin anmassende  cremet mousse i smagen med flint, citrus og æbler , lang eftersmag, saftig. Udvikler sig i glasset med  fedme, vanilje og smør.   Kodeord : komplexitet, friskhed og syre.

Det geniale ved denne champagne er; at det her er muligt at få rigtig god grower- champagne til en meget rimelig pris. Til 225,- kr. er denne champagne en af favoritterne til bedste value- champagne. 

Dansk importør: 1010vin

Forhandles også af: estwine

På champagne gensyn næste uge.

 

Fredagsbobler# 2 - Jerôme Prévost

Fredagsbobler # 2: Jérôme Prévost, La Closerie Les Beguines, 2006.

Som lovet står der også Pinot Menuier på programmet i denne uge. Denne gang skal vi til en af Anselme Selosse elever. Selosse har været en af drivkrafterne i den udvikling der er sket blandt de små producenter. Været inspirationskilde, hjulpet praktisk og med know how. "La Closerie" er ét domaine med én mark ( Les Beguines ) på meget beskedne 2 ha. i Gueux ( Montagne de Reims). Jérôme Prévost startede for sig selv i 1998 og de første år foregik vinificeringen hos Selosse. Marken er beplantet med over 45 år game Pinot Meunier vinstokke og der laves kun én vin. Håndplukkede druer og et udbytte på 45-50 hl/ha. Ingen kunstgær . Fadlagring på   egetræsfade af forskellig størrelse og alder i 10 mdr. Ingen tilsætning af dosage.

Meget rig floral duft med en anelse sødlige frugter i duften. Smagen kraftfuld med nerve af syre, kompleks  meget vinøs og næsten mere vin end champagne. Drukket over 2 dage udvikler denne champagne sig med toner af lakrids ( mint?) og belært af erfaringen med Egly-OurietMeunier blev en del af flasken prøvet med med lidt mad. Perfekt match. Næste flaske må dedikeres til mad alene. Stor oplevelse med Prévost som en lille vinder over Egly-Ouriet. Men begge vine beviser at der kan laves stor champagne på Pinot Meunier når viljen og evnerne er til stede.

Dansk importør: petillant

                                                2 fantatiske Pinot Meunier champagner 

Fredagsbobler # 1 Egly- Ouriet

Fredagsbobler # 1 Egly-Ouriet, Champagne Brut "Les Vignes de Vrigny" Premier Cru. NV

Denne champagne er lavet på én drue fra én mark , nemlig Pinot Meunier ( PM) fra 1. cru marken Les Vignes de Vrigny som ligger tæt på byen Ambonnay. Iøvrigt den eneste 1. cru mark Egly-Ouriet ejer, idet resten er grand cru. Vinstokkene er over 40 år gamle. Lavt udbytte, ingen brug af kunstgær. Og som en af de få fortager Francis Egly ingen filtrering, for på den måde at fremhæve endnu mere smag. Minimum 3 års lagring, hvilket ellers kun er forbeholdt de bedre champagner hos f.ex de store huse. Filosofien er omhyggelighed i marken og vinen skal have tid for at udvikle sig. Alt bliver dyrket økologisk. Rigtig klassisk "grower producer champagne", som Egly-Ouriet i øvrigt har praktiseret i mange år førend begrebet blev hipt. Egly-Ouriet ejer ca 9 ha. og producerer knap 100.000 flasker. (Til sammenligning producerer Möet et Chandon > 30 mill. flasker !!)

Lidt om pinot meunier:

Pinot Meunier regnes normalt for den mindst "fine" af de 3 champagnedruer. Chardonnay giver friskhed, elegance og finesse. Pinot Noir rygrad styrke og struktur medens Pinot Meunier giver frugtighed. Meuniers store fordel er den går senere i knop og modnes tidligere end Pinot Noir og derfor har stor modstandsdygtighed overfor frost og råd. Den indeholder naturlig mere syre og mindre tannin end Pinot Noir. Ca. halvdelen af det centrale Champagne er beplantet med PM. Navnet Meunier refererer til plantens udseende idet bladene ser ud som de er drysset med mel. ( meunier(fr) = møller(dk)). PM vil oftest være genkendelig ved en lidt urteagtig mint duft( grøn) og meget frugtig smag. Hvis druen behandles exceptionelt bla. ved sen høstning og lagring på egefade i længere tid kan der opnåes helt andre resultater. Det er der flere dyrkere som har kastet sig over med gode resultater, bla Egly-Ouriet, Jérôme Prévost og Leclerc- Briant.

Degorgeret september 2008. Flot gylden farve med utrolig mange fine små bobler. Meget aromatisk med indtryk af blomster( roser) lemon og toast/kiks. Frisk komplex smag med syreattak, udvikler sig pænt i glasset og var mere rund og fyldig dagen efter !! Smagen præget af gule blommer/pærer og hvid peber. Lidt mint/lakrids i eftersmagen.

En champagne klar til mad. Kan formentlig uden problemer ligge 3-5 år endnu. Første erfaring med 100% PM men som vi skal se , ikke den sidste. Læg mærke til den meget informative bagetikette.

Desværre er prisen røget noget i vejret efter Parker har haft Egly-Ouriet gennem smagemaskinen og bl.a. bedømt denne champagne til 92/100. Blev for et par år siden solgt for ca. 260,-kr.

Dansk importør: vineanordic

Forhandlere: Vinetc og  Gl. Kongevej Vin

Næste gang er der lagt mere PM på køl, idet der skal smages Jèrôme Prévost.

Fredagsbobler- aldrig mere enkevin !

Champagne


Det er egentlig lidt underligt, at jeg først for nyligt er blevet seriøst interesseret i Champagne og endnu mere underligt at finanskrisen skulle være den indirekte årsag. Som vores lille protest mod netop finanskrisen, har vi siden nytårsskiftet indført fredagsbobler. Vel igennem de første 3 måneder hvor vi har skudt os lidt ind på området, er tiden nu kommet til den mere systematiske gennemgang. Vi skal dels igang med de små kult producenter, altså oftest små producenter som tidligere var leverandør til de store huse , men som nu lægger hele deres hjerte i deres egen vin ( = "grower champagne"). Meget personlige vine i kontrast til de store huse. Dels har vi et håb om at finde en god "hus" champagne, hvis man ellers kan snakke om det, til en rimelig penge.

Først lidt om området. (-og det bliver den korte version)

Vi befinder os ca. 150 km øst for Paris omkring byerne Reims og Epernay. Det centrale Champagne område tager udgangspunkt i Epernay . Mod nord Montagne de Reims;mod vest Vallée de la Marne

og mod syd Côte des Blancs . Endelig findes der et sydligere område Côte de Bar som ligger lidt for sig selv helt henne mod Bourgogne i departementet Aube ( se kortet, det er meget rart at være geografisk orienteret). Druerne er Pinot Noir (rød), Pinot Menuier(rød) og Chardonnay( hvid). Nogenlunde ligeligt fordelt dog således at Chardonnay er mest udpræget i Côte des Blancs og vice versa.

Champagne er som udgangspunkt en blandingsvin, oftest mellem forskellige druer, forskellige marker og forskellige årgange. Sammenstikningen ( assamblage) af vinen har altså haft førsteprioritet og været de store huses visitkort. Indtil for nylig har de store huse ( dvs. Möet et Chandon, Veuve Clicquot,Bollinger , Pol Roger, Pommery mm) solgt ca 2/3 af al champagne selvom de kun ejer ca 12 % af markerne. Husene har langtidskontrakter med dyrkerne som enten leverer druer eller druesaft. Denne udvikling er nu langsomt ved at vende idet flere og flere dyrkere selv ønsker at lave deres vin. Kig efter betegnelsen RM: Récoltant manipulant ; champagne produceret af vinavler i modsætning til NM: Négociant manipulant; champagne produceret af Champagnehus.(endelig findes der RC: Récoltant coopérateur; fremstillet af cooperativ, men sælges af vinavler) Det er meget oplagt at sammenligne udviklingen i Champagne med den udvikling som er sket i Bourgogne gennem de sidste 50 år  med flere og flere vinavlere som selv producerer deres vin. Heldigvis er de ikke nået så langt i Champagne, så det skulle være muligt at finde en "rising star".

Det var vist indledningsvist naivt at tro at de komplicerede forhold i og omkring Champagne kunne forklares kort, det må jeg bøde for i løbet af de næste blogs.

A vôtre santé

 

   

Velkommen

Velkommen til min vinblog.

Der findes masse af gode vinblogs, som jeg nu har fulgt gennem et stykke tid. Fantastisk læsning, som kan inspirere til det dagelige eller ugentlige vin indkøb. Masser skrevet af fagfolk, vinbønder eller mere eller mindre professionelle med stor indsigt i stoffet. Guldgrube af oplysninger , men pas på tilvænning ! ( Både tid og penge kan blive en knap ressource) Jeg skal senere prøve at liste nogle af de bedste blogs, som jeg læser for tiden.

Min blog vil tage udgangspunkt i at det er langt mere interessant at smage vin som er lavet i respekt for drue og område. (terroir) end det vin som smager "ens" og hvor man ikke har en kinamands chance for at smage oprindelse. Desværre er det sidste fænomen blevet lidt for meget udbredt, og jeg kan ikke helt sige mig fri fra tanken om at diverse indflydelsesrige vinkritikere har deres andel i denne udvikling. Der er alt for meget "pleaser" vin på hylderne.

Forleden hørte jeg et amerikansk vinprogram hvor den smagte syditalienske vin lavet på druen negroamaro smage utrolig meget af Bordeaux. Der er masser af andre eksempler og udtrykket ABC ( "Anything But Cabernet/Chardonnay") dækker vist meget godt.

En anden indgangsvinkel vil være " Value for Money". 25 års erfaring giver nogen pondus for at begive sig ud i dette felt. Jeg vil drysse mine små favoritter ud hen af vejen, så må vi se om I har samme smag, og endelig skal der smages bobler.

Håber på indlæg 3-4 gange per måned afhængig af tidspres. 

Salute