Vino fino- når det halve kunne være nok.

"Jerez, worthy of a visit to see its cellars and taste its wine"

Sådan anbefaler vores berømte digter H.C. Andersen et besøg til Jerez de Frontera i hans rejsebog til Spanien (1862) hvor han reflekterer over sin rejse fra Barcelona til Cadiz. Flere gange i bogen nævner han Xeres som på det tidspunkt også bliver drukket af smalle glas i små taverner fra Granada og vestover.

Anbefalingen slog aldrig rigtig igennem . Sherry , som englændere døbte den ,da Jerez stor set er umuligt at udtale og i hvert fald ikke hvis en vin skal sælges i større mængder, blev i en periode en betinget succes. Også i Danmark, mest kendt for de søde vine. Sød Sherry og Maderia var en gang de foretrukne dessertvine ved familie højtiderne. Sådan er det ikke mere og det totale sherry salg har i mange år ligget ret lavt. Heldigvis er tallet på vej op samtidig med at kvaliteten og udbuddet er blevet forbedret betydeligt, således at man i dagens marked kan få gode kvalitets sherry både indenfor de tørre ( Fino, Manzanilla) og de søde ( Olorosso, Amontillado, Pedro Ximenez) .

På den nyligt afholdt Spanske Vinmesse i Politiken hus ( 22/8) deltog jeg i en smagning og demonstration af de forskellige typer sherry. Sherry har i mange år været en af mine små favoritter. Når man først har siddet med udsigt over vandet eller bjergene i det sydvestlige Spanien og varmen fra Afrika har besluttet sig til at drøne nordover, så findes der næppe bedre end en kold fino og lidt saltede mandler eller lidt Manchego. Det ved spanierne og nu skal resten af verden overbevises. ( Jeg er som sagt omvendt for flere år siden).

Det er kun et lille problem for så vidt angår fino/ manzanilla; de skal serveres hammer friske.

Når først flasken, som gerne skal være nylig aftappet, er åbnet så holder vinen ikke længe. Det generelle råd er max. en uge, men så har man også strakt sig langt. Men hvordan sikrer man sig at flasken er nylig aftappet og i hvert fald er blevet opbevaret korrekt indtil salg ? En del er begyndt at komme koder på flaskerne , hvis der skulle være nysgerrige kunder, men for det meste har man ikke en kinamands chance og må bero sig på vinhandlerens oplysninger. Endelig og det er hovedpointen: Hvorfor bliver der ikke udbudt og solgt noget mere tør sherry på halvflaske ?

Når jeg tænker på hvor stor smagsforskel der kan være på en frisk nylig aftappet fino og så den oplevelse som de fleste tilbydes , så må jeg undres..

Jeg har videregivet min undren til Angela de la Rosa som står for PR for food & Wine på den spanske ambassade.

PS : Angela var forøvrigt så venlig at forære mig nogle generiske flasker til smagning, desværre var de åbne, så gæt hvad vi har drukket i ugens løb?

Yderligere information: sherrybodega.dk eller sherrylounge.dk

Henri eller bare H ?

Hver generation skal sætte sit præg på udviklingen, og Champagne er ingen undtagelse. Vi kom mere eller mindre tilfældigt forbi Champagnehuset Henri Goutorbe i Aÿ. Aftenen forinden havde vi smagt et par flasker på Cave de Champagne efter anbefaling fra tjeneren. Blanc de Blanc fra Tommard (Mareuil s/Aÿ) og en pinotbaseret udgave fra R. Pouillon (Chuissy).Inden vores aftale kl. 14.00 havde vi derfor besluttet os at køre en lille tur for at finde disse vinhuse og smage lidt mere.
Det vrimler imidlertid med gode huse og derfor blev turen en anden.
Goutorbe er et af de huse som Theirry Thiese har udvalgt for den amerikanske vinimportør Mikael Skumnik. Så da vi tilfældigt kom forbi i det smukke Aÿ og så at der var åbent lod vi os friste. Madame var hjemme og var villig til en længere snak omkring vinene. Svigerfar Henri faldt væk sidste år og fremover vil vinene derfor kun være navngivet H. Goutorbe. ( hvorfra fik jeg fornemmelsen af payback time ??)
Vi smagte lidt "tradition" og bestilte en række af de bedre flasker til smagning under hjemlige forhold. Men inden vi fik flaskerne tilbød Madame en rundvisning, idet et amerikansk par var dukket op til aftalt rundvisning. En masse amerikanere bliver tiltrukket af områdets natur og vine, og vi mødte flere som hver år vender tilbage til enten Champagne eller et andet fransk vin område. Det er dog begrænset hvad de kan slæbe med hjem, men en oplevelse rigere kan også gøre det. I øvrigt fandt vi ud af at der er ret konservative love i USA hvad angår import og distribution af af vine. Importør og distributør skal være adskilt og der skal være forskellige distributører svarende til forskelige stater. Det lyder ret besværligt og ret fordyrende, men trods dette synes champagne i hvert ikke at være dyrere i USA end i Danmark !! Rundvisningen gav indtryk af et moderne familie foretagende. Den gamle presse er skiftet ud med membranpresse og flaskerne vendes automatik i gyropallets. Den menneskelige faktor er den dyreste og skal derfor begrænses, hvis der skal tjenes penge og konkurrenceevnen bevares. Vinavl er på den måde ikke så forskellig fra anden business.

Økologi og biodynamik har endnu ikke vundet helt indpas men sønnen Fabrice Goutorbe er en af de sytten medlemmer af organistaionen " Terres et Vins de Champagne" hvor netop disse begreber er i højsædet. Så mon ikke vi fremover kan forvente mere økologi og måske ligefrem biodynamiske aspekter i den fremtidige vinproduktion, og dermed også vine som smager lidt anderledes. ( ikke nødvendigvis bedre , men anderledes).
Familien har i alt 22 ha, bl.a. 10 ha i Aÿ. Overvejende pinot noir ( 70 %). Alle vinene gennemgår maloaktisk fermentation. På en måde gammeldags vine men efter sigende meget smagfulde.

Jeg vender tilbage når Goutorbe, Henri eller H skal smages under hjemlige forhold.

Dansk importør: AH Vinimport, Roskilde tlf: 46373745

Madame og jeg en tidlig mandag morgen..

Denne blog er den første rejsebeskrivelse ud af 5 fra en rejse til Champagneområdet i slutningen af juni 2009.