Damn good wine for a Wednesday

Det måtte jo ske før eller siden. Sidst var forøvrigt knap 10 år siden . Da gik det kraftigt udover nogle flasker "supertoscanere" som desværre lå det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Men fruen og hendes veninder synes godt nok vinen smagte godt- og så var det kun vin med Igt påskrift. Man skal ikke græde over spildt mælk , og vin er jo trods alt produceret for at blive drukket på et eller andet tidspunkt, men der er dog taget forholdsregler så en god flaske ikke lige pludselig dukker uventet op til onsdags frikadellen. Men ingen er fuldkommen, hvilket jo så blev demonstreret forleden dag. På bordet stod en åben Claus Preisinger, Pinot Noir 2006. Den østrigske kasse fra Sebastians butik (osterreich.dk ) var desværre ikke stillet særlig langt væk. Til gengæld kan jeg så benytte lejligheden til at fremhæve at Østrigsk vin på alle måder er langt fremme. Skandalen med kølervæske år tilbage blev simpelthen anstødsstenen til et kvalitetsfremstød uden lige i alpenationen. Unge progressive producenter med egne ideer om hvordan vin skal fremstilles, men samtidig med forankring i en tusind år gammel tradition. Det er fortsat traditionelle østrigske druer som Grüner Veltiner, Blaufränkrisch, Sankt Laurentius blandet med internationale druer som Pinot Noir, Chardonnay og Riesling ( yes..)

Udover Preislinger så læg mærke til navne som Moric, Loimer, Arndorfer og Fidesser.

Claus Preislinger er en ung biodynamisk producent i Burgenland (Neusiedlersee). Og selvom han kun er midt i 20 - erne, så har han fundet fidussen; nemlig at hjælpe naturen uden ret megen indgriben. Pinot Noir 2006 fremstår sådan en almindelig kedelig onsdag som et brag af en vin. Fine viol dufte og mineralitet. Smagen med underliggende streng syre som gør hele forskellen. Komplekse aromaer og hele tiden nye nuancer. Frankrig pas på.

Jeg tror desværre 06 er udsolgt, da der kun laves få flasker, men årgang 07 kan stadig fåes på Esplanaden.

En tak til Anders på Aamanns for at have introduceret denne vin.

( og ja- jeg har lagt resten af kassen på plads - herunder 2 fl. PN o6 fra Preislinger)

Moric og Preisinger- Østrigsk rødvin i topklasse

De 4 Champagne musketerer

Forleden torsdag var jeg indbudt til sammenkomst i Petillant. Den nærmere anledning var introduktionen af Mie og Mads Rudolfs bog om champagne; Champagnebibelen. Jeg skal ikke tolke titlen, men kun anbefale den stort hvis man bare har en lille smule interesse i at vide lidt om de vinbønder der for tiden producerer champagne med ærlighed , individualitet, nogle økologiske- andre på vej , atter andre biodynamiske inspireret af Rudolf Steiner, men under alle omstændigheder vinbønder der laver unikke vine.

For at krydre begivenheden var et par af de allerbedste vinbønder inviteret til København for at servere deres vine. Så alt i alt; kræs for enhver champagne freak.

Stemningen var tæt og god i det lille Østerbro kælderlokale og bedst af alt havde man mulighed for at få en god snak med producenterne på tomandshånd. De vil så gerne fortælle og når de mærker man har en oprigtig interesse i området, så kan snakken hurtig udvikle sig. Som dansker kan man godt overraskes over, at der fortsat findes franskmænd som ikke mestrer det engelske sprog så godt. Der er ingen vej udenom, hvis du virkelig vil ind på livet af vinbønderne så lær fransk. ( Det gælder også for undertegnede...) Én af dem som jeg fik en dejlig lang snak med (på engelsk) var Bertrand Gutherot fra Vouette et Sorbée.( Vouette og Sorbée har navn efter de 2 parceller som Bertrand arvede) Charmerende, vittig og sympatisk som en engelsk adelsmand og med et ret ukompliceret forhold til sine vine. Iøvrigt i tiderne morgen opfordret af Anselme Selosses til at lave sin vin selv. Jeg har tidligere smagt en del af hans vine med stor velbehag så det faldt mig ikke svært at snakke med . Jeg endte da også med at blive inviteret til champagnehøst september 2010. ( Jeg ved det er et billigt trick, men jeg vælger at tro at han mener det).

David Leclapart var noget sværere at komme ind på livet af . Manden fra det blå hus i Trépail som laver mineralsk vin så englene synger virker lidt genert, som måske kun dækker over at han ikke helt har vænnet sig til at han er en af verdensstjernerne. Men biodynamisk champagne det kan han altså finde ud af. Ingen tvivl om at Rudolf Steiner ligger på natbordet. Men han er underfundig og helt klart et bekendtskab værd, selvom samtalen skal foregå på fransk. Se lige hans inskription i min bog. "Amateur" og "Artiste" er navne på nogle af hans vine. Hvilken biodynamisk energi.

Endelig fik jeg lov at snakke lidt med Vincent Laval ( Georges Laval) Høj grinende mand som så ud til at være tilfreds med livet. Og hvorfor skulle han ikke være det ? Allerede i 1971 omlagde familien Laval deres knap 3 ha. marker i Cumiéres til økologisk brug. Nu mange år senere høster Vincent familiens forudsigelighed. Var der nogen der sagde rettidig omhu ?

Jacques Beuafort kan siges at tilhøre samme skuffe. Begyndte også for en generation siden at omlægge sine hektar. Er til gengæld kendt for at dyrke det sødladne, hvilket sønnike Amaury fik lov til at demonstrere med en semi sec 1995 med 35 gram dosage. Om man kunne smage det ? Jeg havde aldrig gætte på så høj dosage. Kraftig vild vin med kalk og sødme- men 35 gram? no way.

Vinene var denne aften ikke i højsædet, men der var bl.a. smagsprøver på:

L´Artiste 2005; Amateur 2006 ( Leclaparte) Rose ; semi sec 1995 ( Beaufort) Fidèle NV ( Vouette et Sorbée) Brut nature 2002 ( Georges Laval).

4 Champagne musketerer, her i flaskeform - til senere nydelse !

Champagnebibelen udgives af forlaget Bianco Luno

Leclaparte og G.Laval forhandles af Petillant

Vouette et Sorbée af Norma vin

Beaufort forhandles af Krone Vin