Undskyld tjener der er prop i min vin

Selv en vin fra en af de bedste kan være ramt af propsyge - øv.

Enten har jeg været mere end almindelig uheldig eller også har jeg smagt en del vin de seneste måneder. Under alle omstændigheder har jeg i utalt grad vært udsat for propsyge. Det er desværre ikke noget der kun rammer de almindelige hverdagsvine, men de højere luftlag kan også komme under beskydning. Således en flaske fra mesteren selv ; Selosse Brut 1998, hvor der både var en fejl på vinen men også lidt propsyge, dels ved en nylig af holdt smagning af Milkulskis Meursault enkeltvine i 4 årgange, hvor 2 ud af 12 flasker led af denne sygdom . Heldigvis havde Tom Brandis været forudseende og havde medbragt reserve flasker, hvilket vidner om at man i vinbranchen er ret bekendt med dette fænomen. Helt så heldig kan man ikke altid være hvis en ældre flaske fra den hjemlige vinkælderen skulle være så fræk at udvise denne adfærd. Og endelig var Ata Rangi - top pinot noir fra New Zealand, ovenikøbet hjembragt fra vingården ramt. Flere af mine italienske hverdagsvine har også været inficeret og da jeg forleden kom hjem fra et sent møde og min kone havde trukket en flaske op som var dårlig af propsyge, var det ikke uden en vis stolthed at jeg kunne konstatere at hun havde ret.

Muggen kælderlugt, våd papkasse, jordslået vasketøj eller gammel karklud er nogle af de udtryk der bruges til at karakterisere en vin, hvis den er ramt af propsyge.

Duften er så karakteristisk at man ikke er i tvivl når den er fremtrædende, problemet er straks større når proplugten er mere diskret;ofte visende sig ved manglende friskhed og frugtighed- noget man først rigtig bemærker når den næste gode flaske kommer på bordet. Jeg er ikke i tvivl om at der er drukket mange flasker som har været "flade" og som har lidt af propsyge i let grad. Næste gang du er tvivl, så prøv en anden flaske, hvis du er så heldig at have flere flasker af samme slags. Den vil næsten med sikkerhed være i orden- og husk så at bytte den dårlige flaske hos din vinhandler, som uden diskussion tager den tilbage.

Propsyge skyldtes ikke den smule korkprop der ved en lidt uheldig gang proptrækkeri kan ende i glasset , men stoffet TCA ( Trikloranisol). TCA dannes af mikro organismer ud fra fenoler fra korkegens bark og er faktisk et naturligt forsvarsstof. Den umiddelbare løsning kunne være at erstatte kork med andre materialer, men da korkentusiasterne hævder at TCA også kan findes i tanke og røranlæg , ja selv i papkasser , er der foreløbig lang vej endnu til flasker uden propsyge.

Til gengæld er der ikke meget romantik i luften, når den udvalgte flaske åbnes med den metalliske lyd fra skruelåget. Men venner sådan bliver det (måske ?) i fremiden.

Kork, her i form af de sørgelige rester fra gode champagner , har været brugt i mange hundrede år . Stammer fra korkegens ( Quersus suber) tykke bark. Næsten uigennemtrængelig med enestående elasticitet og lang levetid i op il 50 år. Men desværre ikke altid perfekt.