fredag den 15. maj 2009

Baptist Grangeon , Domaine de Cristia



En mand , et terroir og en stak udtryksfulde vine.
Forleden aften havde jeg den fornøjelse at møde Baptist Grangeon som var mødt op med en stak vine i forbindelse med en smagning arrangeret af The Wine Company.
Baptist er en rising star i Chateauneuf  de Pape (CdP eller Neuf) hvis han da ikke allerede kan kaldes en star. Desværre har jeg ikke tidligere haft mulighed for at smage hans vine i større sammenhæng. 
Det er den samme historie vi har hørt før. Den yngre generation overtager og i løbet af nogle år er produktionen forbedret væsentligt. Ligesom de fleste andre top producenter i CdP produceres udover den sædvanlige Tradition også to cuvéer, dels Renaissance  som han introducerede da han fik ansvaret for familiedomænet i år 2000. Stammer fra en lille parcel med 100 år gamle vinstokke. 60 % grenache, 30 % mourvedre og 10 % syrah. Dels Vieilles Vigne; 100 % grenache fra 70-80 år gamle vinstokke. 
Domainet ejer ca. 21 ha. ,hvoraf de 13 ha. er beliggende i CdP. Domainet drives efter økologiske principper. 
    
Hvad der slog mig ved denne smagning var ligheden mellem Baptist og
hans vine. Det var som om Baptist var er en del af terroirret !
Venlig, smilende , omhyggelig og stræbende men også funderet i
tradition. Og indimellem underfundig med små hemmeligheder.
Mit umiddelbare indtryk var stor sympati og glæde.

I CdP er der stor mulighed for at smage terroir i forbindelse med,
at man smager de forskellige appellationer.
Følgende vine fandt jer interessante- og som sagt alle vinene var
præget af noget gennemgående genkendeligt.
 
2005 Cristia Collection,Rhône Village, Rasteau (negociant vin): klart et trin op i forhold til de øvrige alm. Côte de Rhône vine. God vin til prisen. 
2007 Ch.d Pape, Tradition; 2007 har masser af frugt og smager faktisk pragtfuld nu. 
2001 Ch.d Pape, Tradition; ingen special cuvéer i denne årgang, Bedste Tradition og moden årgang.

2006 Cuvée Vieilles Vignes; sleeping beauty
2007 Cuvée Vieilels Vignes ; Topvin, aftenes bedste vin.
2004 Cuvée Renaissance ; meget rig frugt og syre. Rimelig åben.
2007 Cuvée Renaissance; Stor fed frugt.

Helt tilfældigt kom jeg til at sidde ved siden af en lidt ældre herre ( dvs. ældre end mig..) som viste sig at være Søren Gudiksen. Han har de seneste år udarbejdet en fantastisk hjemmeside om vinene fra området. Det er vel kun ordret respekt at sige til det. Besøg roligt hans hjemmeside . 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar