Damn good wine for a Wednesday

Det måtte jo ske før eller siden. Sidst var forøvrigt knap 10 år siden . Da gik det kraftigt udover nogle flasker "supertoscanere" som desværre lå det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Men fruen og hendes veninder synes godt nok vinen smagte godt- og så var det kun vin med Igt påskrift. Man skal ikke græde over spildt mælk , og vin er jo trods alt produceret for at blive drukket på et eller andet tidspunkt, men der er dog taget forholdsregler så en god flaske ikke lige pludselig dukker uventet op til onsdags frikadellen. Men ingen er fuldkommen, hvilket jo så blev demonstreret forleden dag. På bordet stod en åben Claus Preisinger, Pinot Noir 2006. Den østrigske kasse fra Sebastians butik (osterreich.dk ) var desværre ikke stillet særlig langt væk. Til gengæld kan jeg så benytte lejligheden til at fremhæve at Østrigsk vin på alle måder er langt fremme. Skandalen med kølervæske år tilbage blev simpelthen anstødsstenen til et kvalitetsfremstød uden lige i alpenationen. Unge progressive producenter med egne ideer om hvordan vin skal fremstilles, men samtidig med forankring i en tusind år gammel tradition. Det er fortsat traditionelle østrigske druer som Grüner Veltiner, Blaufränkrisch, Sankt Laurentius blandet med internationale druer som Pinot Noir, Chardonnay og Riesling ( yes..)

Udover Preislinger så læg mærke til navne som Moric, Loimer, Arndorfer og Fidesser.

Claus Preislinger er en ung biodynamisk producent i Burgenland (Neusiedlersee). Og selvom han kun er midt i 20 - erne, så har han fundet fidussen; nemlig at hjælpe naturen uden ret megen indgriben. Pinot Noir 2006 fremstår sådan en almindelig kedelig onsdag som et brag af en vin. Fine viol dufte og mineralitet. Smagen med underliggende streng syre som gør hele forskellen. Komplekse aromaer og hele tiden nye nuancer. Frankrig pas på.

Jeg tror desværre 06 er udsolgt, da der kun laves få flasker, men årgang 07 kan stadig fåes på Esplanaden.

En tak til Anders på Aamanns for at have introduceret denne vin.

( og ja- jeg har lagt resten af kassen på plads - herunder 2 fl. PN o6 fra Preislinger)

Moric og Preisinger- Østrigsk rødvin i topklasse

De 4 Champagne musketerer

Forleden torsdag var jeg indbudt til sammenkomst i Petillant. Den nærmere anledning var introduktionen af Mie og Mads Rudolfs bog om champagne; Champagnebibelen. Jeg skal ikke tolke titlen, men kun anbefale den stort hvis man bare har en lille smule interesse i at vide lidt om de vinbønder der for tiden producerer champagne med ærlighed , individualitet, nogle økologiske- andre på vej , atter andre biodynamiske inspireret af Rudolf Steiner, men under alle omstændigheder vinbønder der laver unikke vine.

For at krydre begivenheden var et par af de allerbedste vinbønder inviteret til København for at servere deres vine. Så alt i alt; kræs for enhver champagne freak.

Stemningen var tæt og god i det lille Østerbro kælderlokale og bedst af alt havde man mulighed for at få en god snak med producenterne på tomandshånd. De vil så gerne fortælle og når de mærker man har en oprigtig interesse i området, så kan snakken hurtig udvikle sig. Som dansker kan man godt overraskes over, at der fortsat findes franskmænd som ikke mestrer det engelske sprog så godt. Der er ingen vej udenom, hvis du virkelig vil ind på livet af vinbønderne så lær fransk. ( Det gælder også for undertegnede...) Én af dem som jeg fik en dejlig lang snak med (på engelsk) var Bertrand Gutherot fra Vouette et Sorbée.( Vouette og Sorbée har navn efter de 2 parceller som Bertrand arvede) Charmerende, vittig og sympatisk som en engelsk adelsmand og med et ret ukompliceret forhold til sine vine. Iøvrigt i tiderne morgen opfordret af Anselme Selosses til at lave sin vin selv. Jeg har tidligere smagt en del af hans vine med stor velbehag så det faldt mig ikke svært at snakke med . Jeg endte da også med at blive inviteret til champagnehøst september 2010. ( Jeg ved det er et billigt trick, men jeg vælger at tro at han mener det).

David Leclapart var noget sværere at komme ind på livet af . Manden fra det blå hus i Trépail som laver mineralsk vin så englene synger virker lidt genert, som måske kun dækker over at han ikke helt har vænnet sig til at han er en af verdensstjernerne. Men biodynamisk champagne det kan han altså finde ud af. Ingen tvivl om at Rudolf Steiner ligger på natbordet. Men han er underfundig og helt klart et bekendtskab værd, selvom samtalen skal foregå på fransk. Se lige hans inskription i min bog. "Amateur" og "Artiste" er navne på nogle af hans vine. Hvilken biodynamisk energi.

Endelig fik jeg lov at snakke lidt med Vincent Laval ( Georges Laval) Høj grinende mand som så ud til at være tilfreds med livet. Og hvorfor skulle han ikke være det ? Allerede i 1971 omlagde familien Laval deres knap 3 ha. marker i Cumiéres til økologisk brug. Nu mange år senere høster Vincent familiens forudsigelighed. Var der nogen der sagde rettidig omhu ?

Jacques Beuafort kan siges at tilhøre samme skuffe. Begyndte også for en generation siden at omlægge sine hektar. Er til gengæld kendt for at dyrke det sødladne, hvilket sønnike Amaury fik lov til at demonstrere med en semi sec 1995 med 35 gram dosage. Om man kunne smage det ? Jeg havde aldrig gætte på så høj dosage. Kraftig vild vin med kalk og sødme- men 35 gram? no way.

Vinene var denne aften ikke i højsædet, men der var bl.a. smagsprøver på:

L´Artiste 2005; Amateur 2006 ( Leclaparte) Rose ; semi sec 1995 ( Beaufort) Fidèle NV ( Vouette et Sorbée) Brut nature 2002 ( Georges Laval).

4 Champagne musketerer, her i flaskeform - til senere nydelse !

Champagnebibelen udgives af forlaget Bianco Luno

Leclaparte og G.Laval forhandles af Petillant

Vouette et Sorbée af Norma vin

Beaufort forhandles af Krone Vin

Undskyld tjener der er prop i min vin

Selv en vin fra en af de bedste kan være ramt af propsyge - øv.

Enten har jeg været mere end almindelig uheldig eller også har jeg smagt en del vin de seneste måneder. Under alle omstændigheder har jeg i utalt grad vært udsat for propsyge. Det er desværre ikke noget der kun rammer de almindelige hverdagsvine, men de højere luftlag kan også komme under beskydning. Således en flaske fra mesteren selv ; Selosse Brut 1998, hvor der både var en fejl på vinen men også lidt propsyge, dels ved en nylig af holdt smagning af Milkulskis Meursault enkeltvine i 4 årgange, hvor 2 ud af 12 flasker led af denne sygdom . Heldigvis havde Tom Brandis været forudseende og havde medbragt reserve flasker, hvilket vidner om at man i vinbranchen er ret bekendt med dette fænomen. Helt så heldig kan man ikke altid være hvis en ældre flaske fra den hjemlige vinkælderen skulle være så fræk at udvise denne adfærd. Og endelig var Ata Rangi - top pinot noir fra New Zealand, ovenikøbet hjembragt fra vingården ramt. Flere af mine italienske hverdagsvine har også været inficeret og da jeg forleden kom hjem fra et sent møde og min kone havde trukket en flaske op som var dårlig af propsyge, var det ikke uden en vis stolthed at jeg kunne konstatere at hun havde ret.

Muggen kælderlugt, våd papkasse, jordslået vasketøj eller gammel karklud er nogle af de udtryk der bruges til at karakterisere en vin, hvis den er ramt af propsyge.

Duften er så karakteristisk at man ikke er i tvivl når den er fremtrædende, problemet er straks større når proplugten er mere diskret;ofte visende sig ved manglende friskhed og frugtighed- noget man først rigtig bemærker når den næste gode flaske kommer på bordet. Jeg er ikke i tvivl om at der er drukket mange flasker som har været "flade" og som har lidt af propsyge i let grad. Næste gang du er tvivl, så prøv en anden flaske, hvis du er så heldig at have flere flasker af samme slags. Den vil næsten med sikkerhed være i orden- og husk så at bytte den dårlige flaske hos din vinhandler, som uden diskussion tager den tilbage.

Propsyge skyldtes ikke den smule korkprop der ved en lidt uheldig gang proptrækkeri kan ende i glasset , men stoffet TCA ( Trikloranisol). TCA dannes af mikro organismer ud fra fenoler fra korkegens bark og er faktisk et naturligt forsvarsstof. Den umiddelbare løsning kunne være at erstatte kork med andre materialer, men da korkentusiasterne hævder at TCA også kan findes i tanke og røranlæg , ja selv i papkasser , er der foreløbig lang vej endnu til flasker uden propsyge.

Til gengæld er der ikke meget romantik i luften, når den udvalgte flaske åbnes med den metalliske lyd fra skruelåget. Men venner sådan bliver det (måske ?) i fremiden.

Kork, her i form af de sørgelige rester fra gode champagner , har været brugt i mange hundrede år . Stammer fra korkegens ( Quersus suber) tykke bark. Næsten uigennemtrængelig med enestående elasticitet og lang levetid i op il 50 år. Men desværre ikke altid perfekt.

REE -as bye-SHAHS

Forstil dig et stykke Irland, som tilfældigvis var til overs da vor Herre sad og fordelte brikkerne , placeret i et noget varmere klima, men dog så yderligt at det ikke dominerer for meget. Det er måske ikke en hel retfærdig beskrivelse af Galicien , der mest nordvestlige hjørne af Spanien, men helt ved siden af er det nu ikke alligevel. Naturen er rå og smuk og så regner det en del.

I min sommerferie har jeg nu bl.a. nydt godt af den Galliciske gæstfrihed. Masser af frisk fisk og skaldyr og dertil rigelig med gode Rias Baixas vine. Rias Baixas betyder de " lavtliggende flodmundinger" og er et Spaniens bedste hvidvins områder, nogle vil mene det bedste. Lavtliggende forståes i denne betydning i den sydlige del af Gallicien, faktisk helt ned til grænsen mod Portugal. De fleste marker ligger ganske tæt ved kysten og det er derfor oplagt at kombinere vinsmagning med en tur på stranden, som forøvrigt er nogle af Spaniens flotteste. Vandet er koldt som en god dag ved Vesterhavet , men vær beredt på at bølgerne har fået et noget længere tilløb.

Albarino druen er Konge af Rias Baixas. En drue som giver vinen en syre og friskhed kombineret med dejlige frugt og blomsteraromaer som minder om en blanding af Riesling og Sancerre, men dog er sin egen.

Men det er ikke noget let sag at dyrke vin under disse forhold, vejret er konstant en trussel og kan hurtig give anledning til bl.a. råd. Det er dog ikke noget der afskrækker vinbønderne, så siden 1998 hvor Rias Baixas fik sin egen appellation er antallet af vinproducenter gradvis steget til omkring 200.

Knap så mange fik vi smagt under vores rundtur, men dog nok til en stærk anbefaling, hvis man skulle falde over en flaske. Desværre ligger prisen ofte på den forkerte side af 100,- kr så Rias Baixas skal konkurrere med vin fra en del kendte områder. Men hvo intet vover, intet vinder.

Adios.

Kort over det nordvestlige Spanien. Som man kan se er Santiago ikke helt korrekt placeret, men det har nok mindre interesse eftersom det ikke drejer sig om en pilgrimstur.

Vino fino- når det halve kunne være nok.

"Jerez, worthy of a visit to see its cellars and taste its wine"

Sådan anbefaler vores berømte digter H.C. Andersen et besøg til Jerez de Frontera i hans rejsebog til Spanien (1862) hvor han reflekterer over sin rejse fra Barcelona til Cadiz. Flere gange i bogen nævner han Xeres som på det tidspunkt også bliver drukket af smalle glas i små taverner fra Granada og vestover.

Anbefalingen slog aldrig rigtig igennem . Sherry , som englændere døbte den ,da Jerez stor set er umuligt at udtale og i hvert fald ikke hvis en vin skal sælges i større mængder, blev i en periode en betinget succes. Også i Danmark, mest kendt for de søde vine. Sød Sherry og Maderia var en gang de foretrukne dessertvine ved familie højtiderne. Sådan er det ikke mere og det totale sherry salg har i mange år ligget ret lavt. Heldigvis er tallet på vej op samtidig med at kvaliteten og udbuddet er blevet forbedret betydeligt, således at man i dagens marked kan få gode kvalitets sherry både indenfor de tørre ( Fino, Manzanilla) og de søde ( Olorosso, Amontillado, Pedro Ximenez) .

På den nyligt afholdt Spanske Vinmesse i Politiken hus ( 22/8) deltog jeg i en smagning og demonstration af de forskellige typer sherry. Sherry har i mange år været en af mine små favoritter. Når man først har siddet med udsigt over vandet eller bjergene i det sydvestlige Spanien og varmen fra Afrika har besluttet sig til at drøne nordover, så findes der næppe bedre end en kold fino og lidt saltede mandler eller lidt Manchego. Det ved spanierne og nu skal resten af verden overbevises. ( Jeg er som sagt omvendt for flere år siden).

Det er kun et lille problem for så vidt angår fino/ manzanilla; de skal serveres hammer friske.

Når først flasken, som gerne skal være nylig aftappet, er åbnet så holder vinen ikke længe. Det generelle råd er max. en uge, men så har man også strakt sig langt. Men hvordan sikrer man sig at flasken er nylig aftappet og i hvert fald er blevet opbevaret korrekt indtil salg ? En del er begyndt at komme koder på flaskerne , hvis der skulle være nysgerrige kunder, men for det meste har man ikke en kinamands chance og må bero sig på vinhandlerens oplysninger. Endelig og det er hovedpointen: Hvorfor bliver der ikke udbudt og solgt noget mere tør sherry på halvflaske ?

Når jeg tænker på hvor stor smagsforskel der kan være på en frisk nylig aftappet fino og så den oplevelse som de fleste tilbydes , så må jeg undres..

Jeg har videregivet min undren til Angela de la Rosa som står for PR for food & Wine på den spanske ambassade.

PS : Angela var forøvrigt så venlig at forære mig nogle generiske flasker til smagning, desværre var de åbne, så gæt hvad vi har drukket i ugens løb?

Yderligere information: sherrybodega.dk eller sherrylounge.dk

Henri eller bare H ?

Hver generation skal sætte sit præg på udviklingen, og Champagne er ingen undtagelse. Vi kom mere eller mindre tilfældigt forbi Champagnehuset Henri Goutorbe i Aÿ. Aftenen forinden havde vi smagt et par flasker på Cave de Champagne efter anbefaling fra tjeneren. Blanc de Blanc fra Tommard (Mareuil s/Aÿ) og en pinotbaseret udgave fra R. Pouillon (Chuissy).Inden vores aftale kl. 14.00 havde vi derfor besluttet os at køre en lille tur for at finde disse vinhuse og smage lidt mere.
Det vrimler imidlertid med gode huse og derfor blev turen en anden.
Goutorbe er et af de huse som Theirry Thiese har udvalgt for den amerikanske vinimportør Mikael Skumnik. Så da vi tilfældigt kom forbi i det smukke Aÿ og så at der var åbent lod vi os friste. Madame var hjemme og var villig til en længere snak omkring vinene. Svigerfar Henri faldt væk sidste år og fremover vil vinene derfor kun være navngivet H. Goutorbe. ( hvorfra fik jeg fornemmelsen af payback time ??)
Vi smagte lidt "tradition" og bestilte en række af de bedre flasker til smagning under hjemlige forhold. Men inden vi fik flaskerne tilbød Madame en rundvisning, idet et amerikansk par var dukket op til aftalt rundvisning. En masse amerikanere bliver tiltrukket af områdets natur og vine, og vi mødte flere som hver år vender tilbage til enten Champagne eller et andet fransk vin område. Det er dog begrænset hvad de kan slæbe med hjem, men en oplevelse rigere kan også gøre det. I øvrigt fandt vi ud af at der er ret konservative love i USA hvad angår import og distribution af af vine. Importør og distributør skal være adskilt og der skal være forskellige distributører svarende til forskelige stater. Det lyder ret besværligt og ret fordyrende, men trods dette synes champagne i hvert ikke at være dyrere i USA end i Danmark !! Rundvisningen gav indtryk af et moderne familie foretagende. Den gamle presse er skiftet ud med membranpresse og flaskerne vendes automatik i gyropallets. Den menneskelige faktor er den dyreste og skal derfor begrænses, hvis der skal tjenes penge og konkurrenceevnen bevares. Vinavl er på den måde ikke så forskellig fra anden business.

Økologi og biodynamik har endnu ikke vundet helt indpas men sønnen Fabrice Goutorbe er en af de sytten medlemmer af organistaionen " Terres et Vins de Champagne" hvor netop disse begreber er i højsædet. Så mon ikke vi fremover kan forvente mere økologi og måske ligefrem biodynamiske aspekter i den fremtidige vinproduktion, og dermed også vine som smager lidt anderledes. ( ikke nødvendigvis bedre , men anderledes).
Familien har i alt 22 ha, bl.a. 10 ha i Aÿ. Overvejende pinot noir ( 70 %). Alle vinene gennemgår maloaktisk fermentation. På en måde gammeldags vine men efter sigende meget smagfulde.

Jeg vender tilbage når Goutorbe, Henri eller H skal smages under hjemlige forhold.

Dansk importør: AH Vinimport, Roskilde tlf: 46373745

Madame og jeg en tidlig mandag morgen..

Denne blog er den første rejsebeskrivelse ud af 5 fra en rejse til Champagneområdet i slutningen af juni 2009.

Palmer & Co ; Champagne fra Cooperativ

Foranlediget af en rosende omtale af  Sydsvenskans vinskribent Anders Fagerström blev denne flaske indkøbt i Systembolaget. Jeg er ikke fast læser af Sydsvenskan eller for den sags skyld af andre svenske avisers vinsider, men tilfældet ville at vi skulle købe billeder fra deres dækning af en sportbegivenhed, og derfor opstod forbindelsen. I øvrigt er svenskere langt mere optaget og interesseret i at smage Champagne. Der drikkes en del mere Champagne per indbygger hinsidans end på denne side af sundet og så er priserne betydelige venligere mod husholdningspungen. Regn roligt med 25-30 % rabat, dog kan alle mærker ikke fåes i alle varianter.

Palmer & Co er noget så usædvanligt som et stort cooperativ i Reims. ( C-M) . Startet lige efter krigen i Avize og flyttede 1959 til Reims hvor det lykkedes at få adgang til store underjordiske kældre og grotter. 1967 ændrede man navn til Societé Coopérative de Productuers des Grands Terroirs de la Champagne, bedre kendt som Palmer & Co.( og tak for det !) 310 dyrkere leverer fra 450 ha fordelt på 40 cru. 

I Sverige er de hel vilde med denne champagne. Gang på gang bliver det kåret som et godt fund og selv Richard Julien skriver i sin seneste Champagne guide at champagner fra Palmer & Co er "good value for money".

Palmer & Co, Brut 2002, Blanc de Blanc. (C-M)

Gæring på ståltank, fuld malolaktisk fermentation og lagring i 5 år førend degorgering.

Duften meget frisk med solmodne frugter, citrus og nødder/briocher i mindre grad.

Smagen fyldig, men super frisk , citrus og mineralitet. Virker meget ung men velkomponeret.

Kan godt tilslutte mig svenskernes begejstring.

NB: 2002 årgangen er i mellemtiden udskiftet med årgang 2004 til en pris der modsvarer 200,- dkr.

Dansk importør: Vintjeneren